Tilbage efter lang tids fravær
januar 2, 2009
Nu er vi atter tilbage, efter at have forsømt bloggen i en del måneder. Vi har jo, som bekendt for de fleste, været i Thailand, hvor vi fik familieforøgelse. En dejlig lille datter som hedder Yasmin. Hun vejede 3180 gram ved fødslen og var 51 cm lang. Nu er der gået 2 måneder siden da og hun vejer nu 5,5 kg og er vokset ca. 9 cm. Det går sørme stærkt og vi begynder at få lidt problemer med tøj, fordi vi har ikke så meget og kan ikke købe så meget her. Men med lidt aflagt tøj fra venner og søskende går det nok alligevel.
I Thailand havde vi også et fantastisk dejligt bryllyp med 500 gæster og 4 af dem fra Danmark. Det var dejligt at have gæster med fra Danmark og de havde også en rigtig god tur allesammen.
Nu er vi så tilbage på Grønland, hvor vi i den første periode efter hjemkomst havde temperaturer helt ned til -30. Nu er det helt vendt om og vi har i dag haft +7 grader og Grønnedal er én stor skøjtebane, så vi håber på at vi snart får en ordentlig omgang sne igen. Det er næsten umuligt at bevæge sig udenfor.
Vi havde en stille og rolig juleaften og nytåret fejrede vi i sergentmessen med de andre familier. Nu er det heldigvis hverdag igen, og Yeradine skal i skole og Yalina i børnehave. Så har Joy lidt tid derhjemme om formiddagen med Yasmin.
Næste gang vi kommer til Danmark, bliver den 30. marts til den 27. april.
Entry Filed under: Uncategorized. .





Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed